Hun sad alene på en fortovscafe et sted inde i byen. Hun ventede ikke på nogen, nød bare de sidste stråler af solen, de lunede godt. Aftenen var lun i sig selv, solen havde stået højt på himlen hele dagen. Men hun tog ingen notits af den. Hun sad alene, kun iført en let sommerkjole der smøg sig kælent omkring hendes krop, og et par høje sandaler med ankelrem.
Egentligt ønskede hun ikke at skabe opmærksomhed, men alligevel. Hvem ville ikke tage notits af en ung kvinde, med de rette former, med det rette udseende og med den rette udstråling?
Der kom en ung fyr hen - spurgte om han må sætte sig. Hun kiggede på ham og nikkede. Hun sagde ikke noget, sad bare stille og lurede på ham, ud af øjenkrogen. Undrede sig over hvem han var, hvad mon han lavede til dagligt. Betragtede ham, hans hænder var grove, men alligevel var neglene velplejede. En håndværker type der gik op i sit udseende. Hun lod øjnene glide ned over hans krop, en hvid moderigtig skjorte, man kunne ane hans silhuet gennem hans skjorte, han var lækker, som en anden gladiator fra det gamle Rom. Hendes øjne gled videre ned, tænkte for sig selv, "Ham må jeg ha'".
Han kiggede på hende, kravlede nærmest ind under hendes hud. Han ville ønske at han måtte smage, bare lege lidt. En lille smule. Lade fingrene vandre over hendes krop. Stille, dog alligevel søgende. Lige indtil de ville nå hendes vidunderlige bjerg. Han tænkte, "Det måtte da være veltrimmet og velplejet". Han betragtede hende i smug.
Hun havde langt mørkt hår, en brun teint, han kunne ikke se hendes øjne, de var skjult bag solbrillerne. Hendes lille sommerkjole kravlede op over låret og sluttede lige midt på låret afslørede ikke noget, men skabte en nysgerrighed til at ville vide mere. Han tænkte på at sætte sig overfor hende, så han kunne se om hun havde trusser p... Læs hele novellen
