Simon havde lige lukket døren efter mig, da jeg sagde "Der i lørdags, der gik jeg ned til det sted du anbefalede". Simon kiggede lige lidt underligt på mig, men så smilede han. "Du havde vel ikke noget at gøre med den behandling jeg fik dernede?", spurgte jeg. "Hvilken behandling?", spurgte han, mens han smilede og så ud til at vide hvad jeg snakkede om, trods hans spørgsmål. "Pik i munden", svarede jeg. "Ja, jeg var jo ikke klar over at du ville gå derned allerede på vej hjem i lørdags", sagde han, "men lige da du var gået, ringede jeg derned, og bad dem om at holde øje med en fyr med din beskrivelse, og give dig noget mundgodt". "Hvad syntes du så om busturen?", spurgte han. "Busturen?", spurgte jeg forbløffet, "havde du også arrangeret at jeg skulle tage derned?". "Nej, men jeg fik en ven til at holde øje med dig på stationen, og følge efter dig hvis han så dig. Han ringede og fortalte hvor du var taget hen, og hvordan du var kommet dertil, og så fik jeg arrangeret din hjemrejse. Det gik heldigvis som planlagt, det var jo ikke sikkert jeg kunne nå det, og vi skulle fange dig uden at du opdagede at det ikke var den rigtige bus", sagde han, "men nu kan du gå ind i soveværelset og smide dit tøj, det hele, og så sætte dig i sofaen inde i stuen".
Forundret gjorde jeg som han sagde. Jeg var forundret over at han havde sat alt det i værk, men slet ikke overrasket over, at han havde fundet på noget nyt. Da jeg sad i sofaen, satte han sig i lænestolen på den anden side... Læs hele novellen
