Vi var mødt på seminariet efter første praktikophold og skulle i grupper lave en opgave der skulle bringe os til 1. års prøven. Så en dag stod han der bare, solid som en bjergklippe, let som en gåse fjer. Ved første øjekast var der vel egentlig ikke noget specielt ved ham. Bevares han var da pæn, men ikke sådan uha lækker. Der var heller ingen store armbevægelser over ham, intet forsøg på at imponere. Han var der bare.
Men det var som om jeg havde set ham før! Selvom vi aldrig før havde mødtes var det som at gense en gammel elsket ven. Han kunne det som ingen anden mand før havde kunnet: se på mig og give mig følelsen af, at jeg var den smukkeste kvinde, tale med mig som den bedste ven i verden. Vi valgte at arbejde sammen han og jeg - og endnu en pige fra vores hold. Jeg er en pige der sætter kontrol, system og orden meget højt, men snart kunne jeg mærke, at hans nærvær gav mig problemer med koncentrationen. Jeg blev ganske enkelt ude af stand til at tænke en seriøs tanke til ende, hvis han var i nærheden. Hvilken fryd.
Hvilken katastrofe. For sjældent har jeg mødt en mand der var så optaget. Ikke bare havde han en kæreste, de havde været sammen i flere år, de havde rejst det halve af jorden rundt sammen, hun var uforskammet køn, et totalt pragtfuldt menneske og han snakkede om hende i et væk Det var først da det begyndte at irritere mig, at jeg indrømmede det jeg inderst inde gik og tænkte på: jeg ville i seng med den mand! Utallige var de gange jeg næsten rakte ud for at nulre ham i nakken, bide ham i øreflippen, stryge ham over armen eller låret. Lene griner hvor er du henne?
Virkeligheden vender brutalt tilbage, den kendte summen af de andre studerende der disk... Læs hele novellen
