Jeg var lige fyldt 18, og jeg boede hjemme på min fars gård - en meget stor gård tæt ved Storebælt på Østfyn. En dag kom der to lækre lyshårede piger i shorts og tynde bluser og uden BH, selvfølgelig. Det brugte pigerne ikke dengang. De var på telttur på deres Veloer (en lille knallert), og de ringede på og spurgte, om de måtte slå deres teltet op i udkanten af marken ned mod skoven. Min far ejede både markerne og skoven. Det fik de lov til, hvis de lovede at lade være end at tænde bål. Om aftenen bad min far mig stikke end og holde øje end, om pigerne havde tændt bål alligevel. Og det var sådan, det startede. Jeg tog min cykel og cyklede ned ad markvejen, indtil jeg fik øje på deres lille tomandstelt i det fjerne.
Jeg lagde cyklen fra mig og gik nærmere. Jo nærmere jeg kom, jo mere sneg jeg mig af sted, indtil jeg kunne høre deres stemmer. De var begge to inde i teltet. Jeg gik lidt ind i skoven og nærmede mig teltet i ly af træstammerne, og kort efter kunne jeg skelne lidt af, hvad de sagde. Jeg havde lidt dårlig samvittighed, for jeg følte mig som noget af en lurer. Men mine fantasier var løbet løbsk, og jeg forestillede mig allerede, hvad jeg kunne tænke mig at lave end de to piger. Men det var jo umuligt; det vidste jeg godt. De var ældre end mig, i starten af 20'erne, og de så skidegodt ud. Jeg var bare stor og ranglet og enormt genert dengang. De... Læs hele novellen
