Når jeg sidder og skriver disse linjer kan jeg godt se der hvor det gik galt. For det første blev min mand impotent. Nedværdigheden over firmaet blev for meget for hans manddom. Jeg var ikke dygtig nok til at hjælpe ham ud af det. Havde ikke overskuddet på daværende tidspunkt. Kunne ikke, gad ikke, orkede ikke.
Han var umulig, en vatpik, altid lidt af en egoist, racist og selvglad. Pengene stivede hans selvtillid af. Da kilden rendte tør var der ikke andet end et sørgeligt eksemplar af den mandlige race tilbage. For det andet var det vidunderligt at arbejde igen, fri, vis, og meget inspirerende. Jeg kan huske første gang jeg stod over for en 16-årig knægt for at forklare ham noget i bogen. Hans øjne fulgte min kavalergang, han hørte ikke efter, det skræmte mig. Selvtillid til en gammel overset 42-årig kone. Nød magten over drengene, øjnene dansede efter min fløjte. Jeg var en gudinde igen. Begyndte at læne mig ind over drengene så mine bryster varmede deres hoveder. Numsen skruet godt i vejret så drengene bagved blev tavse. Unge øjne der borer sig op af min nederdel og op gennem mine trusser. En moden dame i bomuldstrusser gav ro i klassen.
Tavletime, hvor jeg forklarede og forklarede mens jeg gik rundt og viste patter og røv. Drengenes blikke gennemborer mig, holder facaden. Total ro i klassen. Deres unge krop... Læs hele novellen
