-Vi skal ikke mere i dag, sagde jeg så. Kom, så skal du se vores værelse.
Jeg lod ham gå foran mig op ad den snævre trappe til foyerbalkonen på først sal. Hans blå lærredsbukser, de slanke lår og hans drengede strutrøv vippede lige foran min næsetip. I spejlene på væggen kunne jeg se mig selv smile. Mit harmoniske ansigt, mit blanke sorte hår og de spillende øjne. Min hvide skjorte var så tynd, at man kunne se mine brune arme og skuldre igennem. Men foreløbig havde jeg ingen videre planer. Vi skulle bare hygge os lidt, drikke nogen drinks, måske en tur i byen. Christian vidste godt, jeg var til fyre. Det var der så mange i bureauet, der var.
Lidt henne ad gangen kunne jeg slå døren op til vores suite, der lå og bredte sig tre trin nede ad en lille trappe ved døren. Den havde fire store vinduer ud mod gaden med tunge gardiner for, en stor dobbeltseng i midten af rummet, store spejle ved baren og skrivebordet på hver sin side af sengen. Det bedste var næsten det rummelige marmorbadeværelse med forgyldte haner og håndtag. Fra skrivebordet duftede en stor og spraglet forårsbuket med påskeæg ud i rummet. Christian satte sin taske fra sig og smed sin jakke. Så lod han sig falde langstrakt bagover på den ene side af sengen, så han lettede et par gange på fjedrene. Jeg stod ved fodende og betragtede ham. Hans hv... Læs hele novellen
