Dette forår skete der det, at et værelses på 1. sal fik ny beboer, en sød ung blondine på knapt 18. Jeg ville i hvert fald ikke have gættet hun var ældre, hvis hun havde spurgt om sin alder. Jeg var ikke hjemme den dag hun flyttede ind, men jeg lagde mærke til nyt navn på døren, så det lød jo spændende. Jeg stødte faktisk ind i hende i vaskekælderen, af alle kliché ramte steder, selvom der ikke skete noget den dag, andet end vi små snakkede lidt og præsenterede hinanden. Idet jeg boede over hende, forklarede jeg hende, hun bare skulle komme op hvis jeg larmede på nogle upassende tidspunkter, eller hvis jeg skulle skrue op for musikken. Den lo hun lidt af, og bød på en flyt ind øl når solen ramte vores kanter igen.
Det gik jo hverken værre eller bedre, at jeg blev arbejdsramt et par måneder, og stort set kun kom hjem for at spise og sove, så der gik noget tid inden jeg så hende igen. Men pludselig, en søndag eftermiddag hvor solen bragede ned for fuld styrke bankede det på døren, og der stod Cecilie med 2 øl i hånden, og spurgte om jeg ville nyde en solbajer med hende ude på hendes altan. Jeg tilbød hende at vi kunne sidde hos mig i stedet, da jeg bor øverst i bygningen, og der ingen generende altan er over mig, som der var hos hende. Det ville hun hjertens gerne, hun skulle bare lige ned og lukke sin dør. Jeg fandt et par stole frem, og stillede øllene ud på cafebordet jeg har stående på min lille altan. Så kan d... Læs hele novellen
Rigtig godt skrevet syntes jeg :)
Anonym | 5/3/2024 - 21:02