Efte et par uger på den måde, var hendes projekt slut, og hun holdt op med at komme i lokalet. Jeg kunne endelig komme ordentlig i gang med mit eget projekt, selvom mine tanker hele tiden krøb tilbage til hende, og jeg flere gange så over mod den plads hvor hun sad hver gang. Jeg havde allerede affundet mig med ikke at skulle se hende igen, men jeg skulle snart blive klogere.
En eftermiddag jeg sad og arbejdede koncentreret og havde tager noget musik med, som jeg kunne sidde på min discman. Jeg havde siddet foran computeren det meste af formiddagen og eftermiddagen med, og måtte snart finde mig noget mad og gå lidt omkring. Mine ben var helt stive, men jeg fik stavret mig ned i kantinen og fik noget mad. Godt mæt vendte jeg tilbage til min plads, for at arbejde videre, men så en seddel ligge på mit bord da jeg kom tilbage.
”Skovvænget 19, kl. 15” stod der. Jeg kiggede på uret. Shit, jeg havde travlt hvis jeg skulle nå det. Det var helt ude i den anden ende af byen. Jeg pakkede hurtigt sammen og lukkede maskinen ned, inden jeg hastede ned til min cykel. Jeg ræsede gennem byen, og kom ud til adressen lidt i 15. Jeg brugte lige de sidste par minutter på at få pusten, inden jeg satte cyklen og bankede på døren.
Min rødhårede engel åbnede døren. Hun havde en lys sommerkjole på, der gik til midt knæene. Jeg kunne ikke se nogen bh, og mit gæt var at hun ikke havde trusser på heller. Hun bød mig indenfor, hvor hun havde dækket op i en havestue ud mod en stor skov. Jeg satte mig ned, ... Læs hele novellen
