Ruderne duggede da hun satte sig på forsædet og spændte selen om sig, kufferten havde vi kastet ind i bagagerummet og nu sad vi halvvåde begge to, da hun præsenterede sig som Åse og jeg startede bilen da hun nikkede til mig da jeg løst sagde, skal du også til København. Hun fortalte hun var fireogfyrre år, var flyttet fra sin fraskilte mand, og nu skulle hun ind til sin søster i Valby og bo sammen med hende til hun fik en lejlighed selv. Søsteren var også enepige og boede i en treværelses lejlighed. Jeg kørte ad landevejen, da de i radioen fortalte, der var kø på motorvejen, på grund af de store vandmasser der lå som kæmpe søer, så jeg dæmpede farten.
Vi sad stille ved siden af hinanden, da bilen pludseligt hakkede i motoren. Vi befandt os midt mellem Vordingborg og Tappernøje i en mindre skov, og vi var sikkert de eneste der havde valgt landevejen, da jeg ikke kunne se andre biler i nærheden af os, da motoren satte ud og batteriet døde. Al strøm forlod bilen omgående og jeg lod den løbe i frigear ind til siden hvor jeg bremsede den under et stort træ, der tog lidt af for regnen der stadig silede ned, og der sad vi så i buldrende mørke, midt i en skovstrækning på syd sjælland, klokken lidt i elleve om aftenen, to fremmede mennesker i samme bil. Jeg fandt en lygte, så vi kunne skimte hinanden og vi blev enige om at sidde i bile... Læs hele novellen
