Jeg går hen til døren og åbner den. Jeg går ind i stalden og lukker døren efter mig. Der går et øjeblik, inden mine øjne har vænnet sig til mørket. Luften står næsten stille herinde, og der er en afslappet, næsten doven atmosfære. En lugt af halm og hest slår imod mine næsebor, men jeg finder ikke lugten ubehagelig. Tværtimod, faktisk.
Jeg går hen til boksen og slår skydeslåen fra. Hesten står roligt og iagttager mig. Hans brune øjne udstråler ro, varme og godmodighed. Han følger velvilligt med, da jeg trækker ham ud af boksen og placerer ham i midten af rummet. Med et tov fastgør jeg ham til en pæl, mens jeg går hen til hylden og finder børsten frem. Han står pænt stille, mens jeg strigler ham. Hans halvt lukkede øjne levner ikke tvivl om, at han nyder at blive striglet. Jeg nyder også at strigle ham. Ryggen, manken, for- og bagbenene, maven, det hele får en tur.
Jeg træder et skridt tilbage for at iagttage resultatet. Jeg kan ikke lade være med at blive betaget af dyrets skønhed. De sorte og hvide aftegninger på pelsen, den flotte hale og de kraftige muskler. Nu står han og kigger på mig - nærmest afventende. Hvad nu? Vinduerne i stalden er så beskidte, at man ikke ka... Læs hele novellen
Flot skrevet der må komme mere ;-)
Beskyttet | 4/25/2024 - 16:03