læreren så havde fået alle ud af lokalet skulle man vente lidt kravle ud, tage flasken, låse sig ud og de andre ville stå klar med en taske til flasken. En god plan. Men hvem skulle det være? En lodtrækning bestemte at det skulle være mig. Jeg havde ikke meget lyst til det. Læreren, Nielsen, var en vi frygtede og jeg kunne sagtens forestille mig at straffen ikke ville være blid hvis jeg blev opdaget. Tyveri ville måske betyde bortvisning og det ville mine forældre ikke bryde sig om. Men er var ingen vej tilbage. Jeg forsøgte at overtale de andre til at tage min plads. Lovede dem guld og grønne skove. Men intet hjalp. Så den førstkommende fredag skulle det være.
Mit hjerte bankede og jeg havde virkeligt ondt i maven. Det skal siges til de andres ros at de opmuntrede mig og gav mig al mulig moralsk støtte. Men det var også gratis for dem. I fysiktimen skulle vi have forsøg hvilket gjorde det lidt nemmere at komme ind i skabet mens den almindelige forvirring omkring oprydningen stod på. Gemt inde i skabet kunne jeg mellem lamellerne i skabslågen se hvordan de andre forlod lokalet. Nielsen gik lidt rundt inden han også forlod lokalet. Jeg skulle netop til at åbne lågen og kravle ud da jeg opdagede at Nielsens taske stadig stod på bordet. At jeg så den reddede om ikke mit liv så min fremtid. Jeg blev inde i skabet mens mit hjerte bankede endnu voldsommere. Var det en forglemm... Læs hele novellen
