Men i dag! Aldrig før havde han måttet møde op til en matematiktime uden at have lavet de skriftlige opgaver. Hvad ville lærer Mortensen ikke sige? Jo, han vidste godt, hvad han i hvert fald ville sige: Det kostede nemlig en eftersidningstime ikke at aflevere. Men ellers? Nå, det var alligevel ikke den største bekymring. Det var hvad der skulle ske i frikvartererne. Hvad der var sket aftenen før. Hvad de ville sige. Ville de fortælle noget til de andre, til hans rigtige venner, og ville de så stadig være venner med ham.
Det kradsede igen i skridtet, selv om det føltes som om de blev blødere og blødere efterhånden som de blev varmet op. Da han gik hjem fra kælderen aftenen før, havde de været våde og slimede, helt gennemblødte af drengesæd. Både hans egen og de andres. De havde ikke bare tørret deres pikke af i hans underbukser, de havde også tørret al den sæd af hans krop, som dels var kommet fra ham selv, dels og det meste fra de andre drenge, altså dem, han ikke havde været tvunget til at sutte af, for de havde afleveret det meste af deres ladning i hans mund og hals. Mens han tænkte på det, følte han igen, hvor øm han stadig var især i svælget, den varme havregrød til morgenmaden havde dog hjulpet noget. Men så følte han også med stor forvirring, at tanken igen fik det til at dunke i hans pik. Nej, ikke nu igen! Da han endelig var kommet hjem, var hans forældre og lillesøster heldigvis endnu ikke dukket op, og til hans st... Læs hele novellen
