Jeg sidder på et bord og hviler mine ben på en stol – vi har gået langt. Jeg ved ikke om vi flygter eller bare rejser. Jeg har en underlig fornemmelse i maven. Du er her ikke og jeg søger desperat efter dig i folkemængden der går forbi, uden at virke for åbenlys.
Du er egentlig min underviser og har været det siden mine spæde teenageår, og jeg har i lang tid gået og været små forelsket i dig uden at der er nogle der ved det. Du er næsten 10 år ældre end mig, men jeg er ung og naiv – og du er sindssygt lækker og enormt charmerende – men stadig min lære.
Pludselig kommer du gående mod os andre væk fra mængden, du ser mig og smiler sødt. Kan du se jeg er lettet over du stadig er med os? Kan du se hvad jeg føler for dig? Nogle andre kommer gående bag dig og planlægningen fortsætter.
Du sætter dig ved siden af mig på bordet, så tæt at vores arme mødes. Du er varm og meget blød. Jeg kan mærke mit hjerte hamre i mit bryst, men tør ikke kigge på dig. Du blander dig i samtalen som om intet var hændt – jeg lytter ikke, jeg kan kun koncentrere mig om at du er så tæt på. Dine fingre ligger sig på min hånd da du bevæger hele kroppen og jeg tvivler på du kan undgå at opdage det. Jeg kigger på dit ansigt, dine dejlige erfarende øjne, mens du ivrigt blander dig i diskussionen som vidst nok ender med at vi bliver her lidt endnu.
Samtalen drejer sig om noget andet og folk spredes en smule, finde bedre pladser at vente på – da det ser ud som om vi skal bliver her lidt længere. ”Kom, der er noget du skal se,” siger du til mig og tager min hånd. Jeg kigger uforstående på dig, men du smiler b... Læs hele novellen
