Hun går i gang. Hun ved ikke hvor længe der er gået, da Herren pludselig står bag hendes ryg og gramser hende på hendes bryster. Hun giver et sæt, og slår albuen bagud og rammer Herren i siden. ”AV for satan” udbryder han. ”Så du slår din Herre din kropumulige tøs” ”Det bliver straffet!”.
”Undskyld det var ikke meningen” svarer hun. ”Og så glemmer du Herre!” snerrer han. ”Jamen det kom så pludseligt, undskyld” forsøger hun sig. ”Igen svarer du ikke Herre” ”Det bliver dyrt” hvæsser han.
Samtidig koger kartoflerne over i gryden og det syder ud over komfuret. Hun springer hen for at skrue ned og tørre op. ”Hvor vover du, komplet umulige tøs!” raser han. Hans hånd suser igennem luften og rammer hendes røv, men bleen i gummibukserne tager af for slaget. Hun smiler inden i hende selv.
I det samme bliver hendes brystvorte vredet om og hun udbryder et vræl. ”Avvv”. ”Sig så undskyld Herre” ”På knæ!” Hun falder automatisk ned på knæ og siger stille ”Undskyld Herre” mens hun kigger op på ham som en uskyldig hund.
”Du har slet ikke fortjent at kigge op på din Herre” vrisser han. ”Se ned i gulvet når du siger det”
Hun ser ned og siger ”Undskyld Herre”. ”Fra nu af ser du ikke din Herre i øjnene” ”Dit blik skal altid være nedad, forstået” ”Javel Herre” svarer hun. ”Må jeg tørre op nu Herre?” ”Kom i gang” svarer han. ”Jeg er hundesulten, og hvis ikke der er mad om 5 min., bliver du straffet yderligere”. Hun skal til at gøre indvendinger, for det kan ikke nå at være færdigt om 5 min. Det tager mindst et kvarter. Men hun holder det i sig af frygt for yderligere straffe. Han går tilbage til stuen. Et kvarter senere er maden færdig. Hun har fået dækket et smukt bord, til 2, med lys og servietter. Hyggeligt ser det ud. ”Så er der serveret Herre” siger hun. ”Hvem har du dækket ... Læs hele novellen
