Kvinder var noget han havde så lidt erfaring med, som det næsten er muligt. Han havde aldrig talt med dem, ikke sådan rigtigt.. Det var ligesom om de der tre ord : "smøger", "skrabelod" og "saltlakrids", som han sagde til damen i den nærliggende superbrugs, bare ikke rigtig talte.
Hende kassedamen, hun var ikke noget særligt, godt nok vidste Karl godt, at han ikke vidste noget om kvinder, men han havde alligevel en klar fornemmelse af at hende her ikke var et af de finere eksemplarer. Hun var vranten og hendes stemme var tør som sandpapir. Hendes hår havde den samme farve som leverpostej.
En dag da Karl gik ned til Superbrugsen for at købe smøger, skrabelod og saltlakrids, var han lidt gladere end ellers, han følte at dette var en ganske særlig dag.
Inde i brugsen gik han, som noget helt usædvanligt, hen til frysedisken og valgte sig en pose frosne ærter før han gik til kassen. Der var kø i dag, to mennesker stor foran ham, en gammel herre som Karl nok mente han havde set før.. og så var der denne her kvinde; hun var virkelig smuk, syntes Karl. Hendes hår var langt, tykt og gult som smør. Hendes kjole udringet og Karl kunne se at bryster virkelig var runde og de så sandelig bløde ud. Kvinden betalte alle sine mange varer ved kassen og begyndte at fylde dem i poser. Da Karl havde købt sine tre ting, var hun stadig ikke færdig, og hun spurte om han ikke ville hjælpe hende med at bære alle varerne hjem, hun boede lige rundt om hjørnet, så der var ikke så langt.
De 500 meter hjem til kvinden, der sagde hun hed Karla, gik Karl og lyttede til hendes stemme, han forestillede sig hvordan det ville lyde hvis hun stønnede hans navn, og hørte faktsik slet ikke hvad... Læs hele novellen
