Jeg følte varmen brænde igennem mine fødder og mærkede tøjet klistre til min krop. Over hovedet på mig summede insekterne og luften lugtede af rådne planter. Det var første gang jeg befandt mig i Zambia . Min opgave for et større international nyhedsbureau havde bragt mig til landet for at interviewe oprørshæren. Vi befandt os i øjeblikket i junglen i landets nordlige del og klimaet var tropisk. Vi var et følge på 20 personer hvor af de 15 var indfødte og sorte som den mørke nat. Ekspeditionens leder mister Jones var englænder og kendte området og befolkningen godt. Jeg havde mit hold af tv folk og teknikere med mig. Vi nåede en lejr sent på eftermiddagen og Jones bekendtgjorde at vi skulle blive der natten over. Jeg var død træt efter mindst 25 km. gang igennem et stærkt kuperet terræn og igennem tæt skov. Jeg fik anvist en hytte af strå og noget der lignede mudder. Jeg pakkede min rygsæk op og rullede underlaget ud og slappede af en time. Da jeg vågnede var der kommet liv i lejren. Temperaturen var faldet en del og det var tydeligt at de lokale havde ventet det meste af dagen, netop på det. Jeg strakte mig og begav mig ud i landsbyen for at finde Jones. Jeg fandt ham ved en rindende bæk i udkanten af byen. Han badede og opfordrede mig til at gøre det samme. Han kunne se jeg blev genert og spurgte om hvem, jeg ville skjule mig for? Alle her er kun let påklædte eller helt nøgne. Sandt tænkte jeg. Jeg havde bemærket flere nøgne sorte kvinder igang med at vaske og bære vand til madlavning på vejen igennem byen. Trods deres nøgne kroppe, var det mig som vakte opsigt. Hvide kvinder og blondiner vækker opmærksomhed overalt, men her var det mest pga. den meget anderledes lyse hud og tilsvarende hår. Jeg hentede min taske og gik i vandet. Jones forlod mig da jeg vendte tilbage. Bare giv dig god tid, sagde han. Du er i sikkerhed her. Jeg flød ud i vandhullet som udgjorde badekarret. Hullet var vel 6 gange 6 meter og naturligvis ikke firkandtet men fulgte breden naturligt. ... Læs hele novellen