”Kan jeg få en Købehavnerstang!”
”Ja, den koster 7,25”, svarede hun, og så på mig med sine brune øjne.
”Ønsker du andet?” spurgte hun.
”Nææ.........”, svarede jeg.
”Hvad hedder du?” spurgte jeg.
”Jeg hedder Karin”.
”Har du haft jobbet længe?”
”Næææ..... Kun her i sommer”, svarede hun.
”Giver det godt?”
”Jaaa”.
”Hvad hedder du?”, hun kiggede op på mig, de brune øjne fortalte en anden historie.
”Jeg hedder Karin, --hvad hedder du?”
Jeg hedder Brage”.
”Brage, det kan man da ikke hedde?”.
”Jeg gør – skal vi ses?”
”Brage – Brage – det hedder du altså bare ikke, jeg lukker kl. 8.00 eller 20.00 – så kan du jo følge mig hjem?” Hendes brune øjne så lige på mig, Hun havde mørkt hår – hun smilede til mig.
Jeg nikkede. ”Jeg henter dig kl. 20.00, så kan jeg følge dig hjem – bor du hernede eller oppe ved havnen?
”Jeg bor oppe ved havnen. Ses”, svarede hun.
”Ses”.
Jeg hentede Karin præcis klokken 20.00 ved kiosken. Hun var ikke helt færdig med at tælle kassen op. Ejeren stod og gloede på hende. Ind imellem bøjede han sig tæt over hende. Famlede med hænderne ned ad ryggen på hende.
”Prøv lige at tælle kassen op igen”, sagde han, mens hans hænder kørte op og ned ad hende. Hans øjne faldt på mig.
”Vi har lukket”.
”Jeg venter på Karin”.
”Vi skal lige først have kassen til at stemme. Det kan godt tage noget tid. Ikke også Karin.” Hans hænder hvilede på hendes baller. Hun nikkede. Hun smilede ikke mere.
”Jeg har tid til at vente”, sagde jeg.
”Jeg er færdig om lidt Brage. Kan du ikke lige lukke skodderne til.” Jeg lukkede skodderne til. Smilede til Karin og vinkede.
Jeg gik om på bagsiden af kiosken. Døren stod på klem, jeg skubbede lidt til den og kiggede ind. Karin stod og talte pengene op, jeg kunne se, at hun gjorde det igen og igen.
”Der mangler 200 kr.”, sagde hun.
Ejeren lænede sig ind over disken. Jeg kunne se, hvordan hans ene hånd gled op under hendes nederdel.
”Det er ikke godt Karin, prøv lige at tælle igen.” Hans hånd ... Læs hele novellen
hber snart fortsttelsen kommer
Anonym | 4/26/2024 - 01:34