”Tobias, klokken er 7.15. Har du nu glemt at tænde dit vækkeur?”, råbte min mor fra køkkenet nedenunder. Jeg kunne høre hende futte rundt i hendes hjemmelavede sutsko… ikke noget kønt syn… og kaffemaskinen pruste og ralle… mand, hvor var jeg træt!
Jeg faldt hurtigt i søvn igen, men blev vækket kort tid efter af min mor, der stod i døråbningen med et lille bebrejdende smil om læberne og en kop dampende kaffe i hånden. ”Unge mand… kan du så se at komme ud af fiseposen”, sagde hun og hev lidt i min dyne, ”du skal være i skolen indenfor en halv times tid”.
”Nnnnngggh”, fik jeg svagt fremstammet. Jeg prøvede at virke lidt syg, men mit skuespil var vist ikke til nogen Oscar-nominering. ”Jeg har det ikke så godt mor… fik slet ikke lukket et øje i nat”, mumlede jeg lidt dovent mens jeg lå på maven med hovedet gemt væk under dynen. Prøvede at hoste en gang, men det lød vist ikke overbevisende nok… og dog. Min mor købte i hvertfald historien og afsluttede samtalen ved at sige: ”Nåh! Men jeg tager i hvertfald på arbejde nu, så håber jeg du frisker op i løbet af dagen… pas på dig selv skat… hej hej!”. Derefter forsvandt hun nynnende ned af trappen, tog sin frakke på i gardaroben og gik ud af døren. Det sidste jeg hørte var bilen der startede, bakkede ud på vejen og kørte væk… ”mødre!”, tænkte jeg inde i mit hoved og faldt i søvn igen.
Jeg vågnede forvirret igen ved at det ringede på døren. Kiggede over mod mit vækkeur og så at klokken var blevet 3 om eftermiddagen. ”Hvem fanden kan det være?”, tænkte jeg og hoppede ud af sengen. Jeg gad ikke at tage tøj på, havde alligevel besluttet mig for at ligge i sengen resten af dagen, så jeg spankulerede nedenunder ku... Læs hele novellen
