Under forlystelsen havde jeg kun en ting i hovedet, og det var hende. Så efter jeg kom ud af forlystelsen skulle jeg selvfølgelig have et billede, bare så jeg kunne snakke lidt med hende. Da vi ventede på printeren, spurgte jeg, lidt nervøst, hvordan hendes dag havde været, og hvad man nu ellers taler om (vejret, alle de mennesker, hvor lang hendes vagt var osv.)Da jeg havde fået billedet så jeg ingen undskyldning for at komme tilbage, så jeg smuttede, men ikke for langt væk. Jeg måtte finde på noget så jeg kunne falde i snak med hende igen. Jeg fandt på at jeg ville opdigte et kamera, og så stod jeg og manglede film til det, hvilket man tilfældigvis kunne købe hos hende. Jeg gik hen igen, og hun nærmest små fnisede, da jeg kom nærmere, efter jeg havde købt mine film mandede jeg mig op og spurgte efter hendes telefonnummer, hun svarede, hvorfor vente til senere? Jeg har pause nu.
Mine indvolde lavede lige en dobbelt saltomortale med skrue før jeg forstod hvad det var hun egentlig havde sagt. Men ikke desto mindre kom det ud af mig, hvorhenne? Hun bad mig bare om at følge efter og sagde derefter ikke så meget. Vi kom til de ansattes' omklædningsrum, hvor jeg blev sneget med ind. Inde i selve omklædningsrummet var der et stort toilet, som praktisk nok, kunne aflåses. Hun gik først, og bad mig derefter følge med.
Lige da jeg gik ind, og låsede døren hoppede hun nærmest op til mig og gav mig et kæmpe kys, som jeg modtog me... Læs hele novellen
