En vild tur i parken

Esther kunne ikke lade være med at grine, manden så straks endnu mere forlegen ud. ”Ej, undskyld, det var ikke meningen at være uhøflig”, sagde Esther da hun så mandens ansigtsudtryk, ”Jeg blev bare forskrækket, jeg plejer ikke at møde nogen i parken på denne tid. Jeg er selv på vej i den retning, så vi kan følges noget af vejen.” Manden smilede, Esther betragtede ham. Han var flot. I tusmørket så det ud som om hans hår var rødt, men det kunne lige så godt være lyst brunt eller blondt. Han tænder, var hvide og regelmæssige. Han var høj, måske 190, eller deromkring og slank. Han havde et par slidte mørke cowboybukser og en tætsiddende T-shirt på, men det kunne lige så godt være regnen der spilede Esther et pus. Hans træk var sløret både på grund af tusmørket og regnen, men Esther var fuldkommen sikker p... Læs hele novellen