Da Hendes Majestæt skulle møde Camilla, pegede tommelfingeren sandsynligvis nedad i samme sekund, hun så hende.
Camilla var 25 og på mange måder, alt hvad en mor frygter; hun var blondine, og en ganske ægte én af slagsen, hvis jeg må være så fri, hun havde tidligere været model, hun havde en krop, der syntes at høre hjemme i de film, man finder bag det lille røde forhæng i Blockbuster, og hun var ikke bange for at sige sin mening, hvad enten det var overfor mig eller mit ophav.
Men Camilla studerede også medicin på universitetet, hvor jeg havde mødt hende, var voksenven for en lille pige, havde poster i flere studierelaterede udvalg, og var ivrig indsamler for alt fra Røde Kors, Unicef og Dyrenes Beskyttelse til Amnesty International. Så havde krøllerne blot været kommunefarvede, de lokkende øjne dækket af et par tykke briller, kroppen lidt blegere og bagdelen lidt mindre fast, ville hun såmænd have været en sikker vinder, men uden at genere nogen, ville det første, mor opdagede, være de smukke D-skålsbryster, Camilla havde fået lavet allerede to år, før jeg mødte hende. Og ifølge min mor var piger, der havde brug for den slags for at komme frem i verden, ikke værd at samle på. Jeg kunne allerede høre hendes skeptiske stemme; ”Hvad hun har dér, har hun ikke i hovedet!” Og kendte jeg Camilla ret, ville hun ikke lade sådanne kommentarer passere uden svar på tiltale.
Jeg kunne allerede lugte en katastrofe under forberedelserne til den skæbnesvangre aften. Camilla stod foran spejlet og havde netop skruet sig ned i et par lavtaljede og usandsynligt stramme jeans samt en ligeså snæver top. Bh var der sjældent noget, der hed i Camillas verden, så det var ikke svært at få øje på... Læs hele novellen
