Min daværende kæreste Irene, det er nu adskillige år siden, havde jeg fortalt om min “isme”, og at jeg ikke ville have noget imod om hun tog sig lidt udenom, betingelsen var bare at hun skulle fortælle det til mig.
Hun lod ikke til at være særlig interesseret.
Vi boede ikke sammen, men besøgte hinanden ret ofte.
En dag skulle vi mødes sidst på formiddagen, hun virkede lidt træt og uoplagt og sagde også at hun var søvnig. Nå, sagde jeg, så må du jo gå noget tidligere i seng. Jeg gik i seng kl. 10 i aftes svarede hun. Du vil da ikke bilde mig ind at du er søvnig når du har sovet fra kl. 10 i aftes til kl. 8 i morges.
Hvem siger at jeg har sovet, kan man ikke andet end sove i en seng?
Hov, det må jeg høre noget mere om. (dagsprogrammet blev pludselig ændret).
Irene fortalte at hun havde set en kontaktannonce, og at den var så lovende at hun havde svaret på den. Hun fortalte lidt om sig selv, og skrev at hvis han ville vide mere så kunne han jo ringe til hende.
Han ringede en dag sidst på eftermiddagen. De snakkede sammen nogen tid og fortalte gensidig om hinanden. Han lød meget tiltalende og det endte med at hun inviterede ham til at komme om aftenen så de også kunne se hinanden.
Han kom først på aftenen og var nogenlunde som hun havde forestillet sig. Over en kop kaffe fortalte de hinanden mere om sig selv.
Han virkede sød og tillidvækkende, så efter nogen tid bestemte hun med sig selv, han skal en t... Læs hele novellen
