Hun tog den stramme nederdel på, dertil en lille tætsiddende top og den sorte jakke ud over. Hun stak fødderne i de høje støvletter og hun var klar til at lægge make-up. Hun smilede til sit spejlbillede. Hendes grågrønne øjne tindrede om kap med sollyset udenfor. Hun lod børsten glide hen over sit ansigt, videre ned over hagen og halsen. Lidt øjenskygge og en lille smule mascara. Hun sluttede af med en lille smule læbestift. Sådan! Hun ville ikke virke overpyntet. Det var trods alt et formiddagsmøde. Vejen ind mod byen forekom endeløs lang. Hvordan ville hun opfatte ham i virkeligheden? Ganske vist havde han sendt hende et billede af sig selv, men billeder kan snyde. Den personlighed, som viser sig, når man står overfor et andet menneske er ofte noget andet, end det et fastlåst billede kan vise. Dog havde hun tit set på det billede, studeret hver en fure i hans ansigt, kigget efter de små ar, som livet giver. Den slags detaljer var for hende langt mere smukt, end et perfekt ansigt.
Hun fandt en parkeringsplads og svingede bilen ind på den. Distræt var hun, tankerne var allerede hos ham, så hun måtte lige tilbage for at sikre sig... Læs hele novellen
