Mørket ville først falde på omkring kl. 22, efter hvad jeg lige kunne se, så vi besluttede os for blot at nyde de sidste lyse timer i vandet og oppe på stranden.
Vi fjogede rundt i vandet, hyggede os og opførte os mildest talt som et par idioter, der ikke kunne gøre for det. Alt i alt, havde vi det meget morsomt.
Jeg greb min mobil senere på aftenen, og ringede hjem, gav beskeden at vi overnattede ude, og ville komme hjem engang næste dag. Mine forældre gik uden videre ind på dette, og da min fætter boede hos os i en uges tid, var der ikke nogen grund til at ringe til hans mor. Vi havde selvfølgelig inden vi tog hjemmefra, leget med tanken om at overnatte på stranden, så vi havde alle de fornødne ting med os, og jeg havde heller ikke regnet med nogen protester fra mine forældre, så alting var pakket og klart da vi cyklede af sted.
Jeg stillede et lille primusapparat op til os, og fik det i gang, vi tog en gryde frem, noget vand, og satte det over at koge. Det varede ikke længe før vandet kom i kog, og så dumpede jeg pølserne i vandet. Brødet varmede vi bagefter over ilden fra primussen, og det varede ikke mange timer før vi sad mætte og glade. De første stjerner var begyndt at dukke frem på himmelen, og jeg lænede mig tilbage og kiggede på aftenens mørke der langsomt skred frem. Et prægtigt farvespil bredte sig over hele himlen, og bølgerne antog en gylden farve som solen gik ned langt ude mod vest. Synet var vidunderligt, og jeg sukkede af glæde.
Ikke længe efter hørte jeg min fætter rejse sig. Vi havde begge døset, og kl. var lidt over 23. Vi traskede ned til vandkanten. Vandet virkede stadig varmt til trods for at det næsten var en time siden solen var gået ned. Jeg tog mod til mig, kastede mig ud i bølgerne, og svømmede ud til sandbanken lidt længere ude. Vandet var stadig lunt... Læs hele novellen
