Den korte lænke mellem ankelmanchetterne gør det lidt besværligt at gå, og hun trækker utålmodigt i snoren. Hun trækker mig ind i et højloftet rum, hvor det første der fanger mit blik er en kæde med en karabinhage i enden, der hænger ned fra loftet i midten af rummet. Derhen trækker hun mig. Hun løsner mine hænder og spørger mig, om jeg er villig til, at være hendes slave, uden at vide, hvad der venter mig. Jeg svarer, at jeg er Hendes. Hun trækker lænken gennem ringene i håndledsmanchetterne og sætter karabinhagen fast længere oppe på kæden. Derefter går hun ud til væggen, og jeg kan se, at kæden via flere øskner er ført ud til væggen, hvor der er en krog. Min herskerinde trækker i kæden og løfter dermed mine arme op over mit hoved. Da de er helt strakt beder hun mig om at løfte mig lidt op på tæerne. Jeg adlyder, og hun fastgør kæden til krogen.
Min krop er nu strakt helt ud, og jeg er helt i min herskerindes vold. Hun kommer hen til mig, og kærtegner min nøgne krop lidt, inden hun bøjer sig ned, og fjerner kæden mellem ankelmanchetterne. Nu tager hun to andre kæder, som hun gør fast til hver sin ankelmanchet. Så beder hun mig sprede benene. Det er vanskeligt, da jeg i forvejen er strakt helt ud, og jeg må stå lidt på tæer for at efterkomme ordren. Men hun trækker i kæden og kort efter står jeg totalt fi... Læs hele novellen
Dejlig velskrevet fortælling, det gør helt ondt i min krop at læse hvordan du umyndiggøres og nedgøres totalt med fedt reb binding, ophejsning og pisk, samt opbinding af pikdyret. Straffen for din udløsning venter jeg spændt på at høre hvad blev. Jeg har selv en skøn streng hersker som du har, og hun opdrager mig hårdt med reb i vores gamle stand, hvor vi har indrettet et fedt opdragelsesrum, hvor jeg svinebindes under bjælkerne, eller bindes til de gamle stolper i laden eller bindes som køerne og hestene gjorde da de stod bundet i stalden når de ikke var på engen. Er jeg ulydig med at få udløsning uden tilladelse, eller hvis jeg klynker og klager, så er straffen ofte jeg smides svinebundt ned i en af de store kornsække på 100 kg., og at der så bindes reb og remme om sækken så jeg ikke kan lege med mig selv, og kæfter jeg op ryger et hestebidsel i munden på mig, så jeg bliver mindet om at det er bedst at holde kajen lukket. Det er ikke nogen skøn oplevelse at lægge indelukket som affald i en sæk, og ikke vide hvornår man smides ud af sækken, men det virker og jeg lærer at lystre. Men glæder mig til at høre mere fra jer, og om din strenge søde kærlige hersker, som kærligt og hårdt opdrager en ulydig fyr som dig!
Anonym | 4/30/2024 - 18:07