Vi havde kendt hinanden i 5-6 måneder. Meningen var jo at vi skulle være kærester i hvert fald håbede vi begge at finde en kæreste. Jeg er far til en søn, og hun har sine børn hele tiden grundet manden er stået helt af. Desværre og mærkelig handling af en mand. Det betyder jo en del for hvordan hun er sammen med nye mænd! Er der plads til udfoldelse?
Vi havde mødtes privat allerførste gang. Lidt overskridende handling for os begge. Jeg lagde hus til. Vi havde talt meget længe i telefonen i flere omgange og følt en connection på flere niveauer. Begge to. Vi var spændte. Hun kom og vi holdt stor fysisk afstand. Talte længe om alt og sad pænt i hver vores sofa. Hyggeligt. Jeg følte mig ikke tiltrukket sexuelt. Men vi talte fint sammen. Hun tog hjem igen med et lille forvirret kram i entreen. Vi mødtes igen og igen, og senere fandt vi ud af at det ikke rigtig tiltrak. Men venner kunne vi være. Og et godt venskab tog lidt fart. Vi gik lidt forbi hinanden ét par gange og jeg fik tanker om, at jeg ikke var sikker på det store udbytte af venskabet. Min opfattelse af hvad vi kunne med hinanden ændrede sig og flyttede sig til at jeg tog det med en mindre betydning. Jeg havde i den periode sex med en tidligere veninde. Så jeg følte, som mand, jo skal, ikke særligt behov for udløsning og nærhed.
Jeg talte en aften i telefonen med Hanne. Fortalte hende at jeg alligevel trængte til sex og ville have en kvinde med til at nyde den del. Hun havde ikke været tiltrukket af mig. Heller ikke. Så mærkeligt… I hvert fald i starten af vores venskab. Senere fortæller hun mig nu, havde hun fået lyst til at vi skulle være mere end venner, måske ligefrem prøve at være kærester. Det replicerer jeg, at jeg ikke er til. Hun er en ven, og ikke me... Læs hele novellen
