Hun følte det som om hun slet ikke var til stede i kroppen, hun svævede oven over det hele og kiggede ned. Den lumre tilrøgede krostue, duggen der drev ned af de små vinduer af hendes og mændenes kropsvarme og lugten af sved og de safter der var blevet udgydt i dette rum i denne nat. Bordet som hun for flere timer siden havde gjort rent, var nu igen overgjort i madrester og vin og ikke mindst i kropsvæsker. Af vin og perversiteter berusede mænd der mere eller mindre påklædt sad omkring det, drak og diskuterede deres egne og hinandens præstationer. En syndens skueplads. Det hele virkede så uvirkeligt og alligevel vidste hun, at hun var den der havde forårsaget denne situation, i dette lille gæstgiveri, i en landsby hun end ikke kendte navnet på.
Imens hun lå der, døsende og drømmende, mærkede hun endnu engang at der blev vist interesse for hendes skød, hun orkede næsten ikke mere at bevæge sig, men noget gjorde alligevel at hun løftede hovedet og kiggede ned… Et chok skød op igennem hende og hun forsøgte at trække benene til sig og skærme hendes nøgne krop, men de trætte og berusede mænd var alligevel hurtigere end hende. De havde hørt hendes forskrækkede gisp og reagerede med det samme og holdt hende fast. En stor hund, kromandens store bastard, stod nu med snuden mod hendes køn og slikkede lystent løs af alle de væsker der blev ved med at dryppe ud af hende.
Mændenes interesse blev endnu engang vakt til live og de grinede højlydt som kun fordrukne og liderlige mænd kan. Kroværten rejste sig og kaldte på hunden. “King! Hvad er der med dig gamle dreng, er du også blevet lysten?” Hunden løftede hovedet og kig... Læs hele novellen
