På vejen hjem fra biografen havde han mødt Karen, der boede i samme opgang som han, blot en etage højere oppe. De fulgtes ad hjemad. Han var glad for mødet, for han havde længe haft et godt øje til den flotte pige med det lange røde hår og de flotte bryster, men han havde aldrig snakket med hende, blot nikket goddag, når de tilfældigt mødtes i opgangen. Han mente dog, at hun måtte være klar over, at han var interesseret i at komme i kontakt med hende, det havde hans blikke nok tydeligt fortalt. Desværre vidste han, at hun kom sammen med en fyr, som han af og til havde mødt på trappen.
De sludrede forbavsende frit, mens de fulgtes ad, og af og til hændte det, at hans ene hånd strejfede hendes. Hver gang strømmede varmen gennem ham, og til sidst tog han mod til sig, og tog hende i hånden. Hun så hurtigt op på ham, men lod som ingenting. Lidt efter klemte hun hans hånd let, og han besvarede klemmet. De gik nu tættere og tættere skulder ved skulder, og da de nåede gadedøren, smilede hun til ham og sagde: ”Giver du ikke en lille én?” ”Selvfølgelig,” svarede han straks, og øjeblikke senere sad de i hans sofa med hver en drink foran sig. De snakkede om løst og fast, og han fandt ud af, at hun for øjeblikket var single, da hun netop havde slået op med sin kæreste. Også Ole var single, men det vidste hun godt, sagde hun, da hun aldrig havde set ham m... Læs hele novellen
