Vi var lige startet i niende klasse, og Martin havde overtaget timerne efter gamle lærer Mortensen, der efter alt at dømme var uddannet i Kaptajn Jespersens dage med stående legemsøvelser i snorlige rækker. Med Martin var det noget andet. Han havde været reserve på gymnastiklandsholdet, og var stadig – ti år efter – i perfekt form. Første gang han kom ind til os i gymnastiksalen havde han joggingbukser og en stramtsiddende undertrøje på, så man kunne se hans enorme skuldre og perfekt formede overarme, der fortsatte ud i et par brede, senede, let behårede underarme. Op fra udskæringen i hans undertrøje stak en tæt busk af mørke, krøllede hår. Mine øjne var ved at trille ud af hovedet på mig, og i mit stille sind sendte jeg min mor en venlig tanke for at have købt shorts, der var så store, at man ikke kunne se, at jeg fik et jern på, der dunkede helt ud i pikhovedet. Martin stillede sig op foran os med hænderne i siden og så på hver enkelt af os. Da han kom til mig, standsede han, kiggede mig ind i øjnene et øjeblik. Jeg begyndte at svede, og det var forhåbentlig kun mig der så, at han hurtigt blinkede til mig, inden han gik videre til den næste. Jeg, der ellers ikke havde været glad for gymnastik, vidste, at det fra den dag af var mit yndlingsfag!
Selvfølgelig skulle vi dyrke redskabsgymnastik, og Martin havde for vane ikke at have noget på inden under sine joggingbukser, så man tydeligt kunne se hans runde, hårde røvbalder og hans pik bevæge sig fra side til side, når han gik rundt i gymnastiksalen. Og når han tog bad med os efter timen, trak jeg tiden ud så længe som muligt, for at kunne nyde synet af vandet, der løb ned ad hans brede ryg og glatte røv, og ned ad hans brystkass... Læs hele novellen