Vi snakkede lidt frem og tilbage, og det klikkede faktisk fint. Efter godt en times tid, kom min ven hen og sagde at nu ville han altså hjem, men jeg kunne bare blive, og hvis jeg skulle sove hos ham kunne jeg bare komme. Det sidste sagde han på en drillende måde, som om, han forventede at chancen for at jeg kom hjem til ham var meget lille. Vi satte os ned og snakkede lidt mere, og der gik en time til med en masse snak og lidt drinks.
Han rejste sig op for at gå på toilettet, og jeg sad og kiggede ud i luften, da han kom tilbage sagde han at det nok også var tid til at vende næsen hjemad. Jeg blev lidt skuffet og svarede bare ok, med et opgivende smil, imens jeg blev siddende. Han drak ud, rejste sig op, og tog sin jakke på, kom hen til mig, krammede mig og hviskede i mit øre "Hvorfor har du ikke taget din jakke på? Du skal da med skal du ikke?" .. Lidt overrasket fik jeg fremstammet "Jo selvfølgelig", jeg smilede lidt, tog hurtigt min jakke på og fulgte efter ham ud af d... Læs hele novellen
