Sneen væltede ned, og jeg som traktorfører måtte arbejde som en gal, da jeg havde kørt i 6 timer, blev vi stoppet af en dame som stod ude på gaden og viftede med armene, hun skreg og råbte fordi hendes mand var syg og skulle på hospitalet hurtigt, vi fik læsset ham op i den store lastvogn og kørte ham og konen på hospitalet i en helvedes fart.
En måned efter ringede min makker og fortalte at konen havde fundet frem til ham og ville have os over til middag som tak for hjælpen, den heftige snevejrs-dag.
Vi mødte op og konen tog imod os i døren og presenterede sig som Lisbeth, vi fik et kys og et kram, Lisbeth viste os ind i stuen, her fik jeg rigtigt lagt mærke til hvor godt hun så ud, hendes vuggende barm, de lange ben, med høje hæle og den kropsnære kjole, fremhævede hendes flotte former!
Manden sad inde i stuen i en kørestol og vi hilste pænt, Lisbeth forklarede at han ikke kunne høre, eller tale pgra. en hjerneblødning.
Vi blev vist til bords og Lisbeth serverede dejlig mad, hun sørgede for at der var rigeligt vin i glassene, og kaffen blev serveret i den "bløde" afdeling, her var der rigeligt af conac og whiskey! Lisbeth satte sig i stolen overfor os og snakkede, jeg fik et glimt af hendes trusser, og kunne se at hun havde selvsiddende strømper på. Hun smilede sødt til os og sagde:
- Når man har sådan 2 flotte mænd i stuen er det en fordel at manden ikke kan høre! Min makker svarede:
- Ja, han kan ikke høre at vi roser hans kone for at være frækt klædt på, og sidder der og viser os sine flotte bryster og dejlige ben!
Lisbeth rødmede let, men rettede ryggen og struttede med brysterne.
Makkeren rejste sig og gik på wc, Lisbeth sagde:
-Jeg syntes du er lækker, har du en kæreste?
- næææ, svarede jeg
- Så syntes jeg at i skal blive, når manden bliver hentet, jeg trænger til lidt mandligt selskab! og smilede frækt.
Da klokken var 11 kom falck og hentede manden og kørte ham til plejehjemmet, Lisbeth kyssede ham farvel og lukkede d... Læs hele novellen
