Vi har et underligt forhold, eller det er vel nærmest et ikke-forhold... Vi skal aldrig være kærester, vi er ikke elskere, eller jo det er vi nogen gange. Men vi lever hvert vores liv med jobs, venner og fritid uden egentlig plads til hinanden. Vi ønsker ikke at skabe den plads, for hvis vi ville kunne vi godt. Men vi vil ikke. Men vi vil heller ikke lukke den lille åbning, der er, for den åbenlyse tiltrækning vi føler. Uanset hvordan vi end vender og drejer det, så kan det ikke fornægtes at der foregår noget mellem os, som vi hverken kan eller vil stoppe.
Og nu skal vi mødes igen. Du sendte bare en sms, én sms, og så vidste jeg, at jeg igen ikke kunne sige nej til dig. Jeg har ikke lyst til at sige nej til dig. Jeg vil sige ja, ja til alt hvad du beder mig om, for jeg ved at du udover din egen nydelse, giver mig så intens nydelse som ingen anden kan. Jeg får både din og min nydelse, ikke nydeligt og pænt pakket ind, nærmere lige på og hårdt, total overgivelse til vores fysiske behov. Du opfylder både mine og dine lyster, dækker alle mine behov, og efterlader mig alligevel gang på gang med lysten til mere, mere af dig.
Jeg kender ikke sommerhusområdet, hvor vi mødes, og ønsker ikke at kende det. Har kun lyst til at nyde dig, og den tid vi har sammen. Det er første gang vi har så lang tid sammen, som denne gang. Det skræmmer og frister mig på én gang... Hvad skal vi snakke om, mens du laver mad til os, som du har lovet? Og kan jeg modstå trangen til at lade mine hænder gå på opdagelse på din krop, straks jeg ser dig? Forfører du mig med vin og duften ... Læs hele novellen
