”Lige et øjeblik” hørte hun receptionisten kalde. Hun vendte sig mod skranken og så at han med en håndbevægelse kaldte hende over til sig. Hun gik derover. ”De er da ikke gæst her vel?” spurgte receptionisten. Helle rystede på hovedet. Han lod sit blik glide ned over hendes krop og lod blikket dvæle ved hendes kavalergang. ”Skal De besøge nogen”? Helle nikkede. ”Hvem?” Helle vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun kendte ikke navnet! ”Du må vist hellere følge med mig”.
Receptionisten gik hen mod en dør og Helle fulgte efter. Bag ved døren viste der sig et rum som vist var en slags kaffestue med et bord med 4 stole, nogle kaffekopper og et fyldt askebæger. Receptionisten vendte sig i mod hende og viste en sjofel grimasse. ”Når sådan nogle som dig forsøger at liste sig ind... Læs hele novellen
