Vi var altså to rygsæksbumser med Visakort og rejsechecks på lommen, og det eneste, der bestemte vores rejserute, var vores konstante rastløshed. Alt i alt var det en fantastisk tur, hvor vi ikke lavede meget andet end at dykke på koralrev og solbade. Vi skulle fandeme være tip top mahognibrune, når vores kærester derhjemme skulle hente os i lufthavnen!
En uge før vi skulle hjem, fik jeg en e-mail fra min kæreste. Hun havde fundet en ny fyr, en hun gik på højskole med, og vores forhold var derfor forbi. Og der stod jeg så med alle mine machotalenter. Uden dame og altså uden at kunne se frem til det hjemkomstknald, som allerede de første 100 gange havde kørt på repeat i mit hoved. Her havde jeg igennem tre måneder gået og været en god dreng, holdt mig fra alle de damer, vi havde mødt undervejs på vores rejse, og hvad var så takken? Damen, der bare skred med en eller anden jysk pseudo-guitarist. En fyr, der sikkert både havde hestehale og som gik rundt og troede, han var den nye Eric Clapton.
Den sidste uge af vores rejse prøvede min kammerat at banke lidt liv i kludene på mig, men jeg var en rigtig dødbider. Om dagen lå jeg og læste dårlige amerikanske kriminalromaner, og om aftenen gik jeg altid hjem til vores bungalow, inden de vilde fester begyndte. Lige meget hvad han forsøgte, var jeg ikke til at få op i omdrejninger. Som en symbolsk handling smed jeg de tre bånd med Eric Clapton, som jeg havde haft med hjemmefra i det Sydkinesiske hav. Farvel til Eric, og farvel til ex-kæresten, Mathilde. Din dumme kælling!
Vi kom retur til Danmark igen, og der stod jeg. Solbrun som aldrig før, og så kunne jeg ikke engang høste fr... Læs hele novellen
