Jeg havde lige lejet værelset. Jeg studerer medicin på Københavns Universitet, og da det var umuligt at få er ordentligt kollegieværelse, hvor der bare er nogenlunde ro, havde jeg valgt at leje det her værelse på første salen i en villa nord for København. Lidt langt fra byen, men til at betale. Der var udsigt til grønne områder, og – viste det sig – altså også til en smuk, sorthåret kvinde i nabohuset.
Hun stod der igen næste aften. Nu havde hun et håndklæde om håret. Men ellers var hun lige så nøgen som aftenen inden. Jeg sad ved mit bord ved vinduet og læste, så nu var det hævet over enhver tvivl, at hun kunne se mig lige så tydeligt, som jeg så hende. Hun begyndte at smøre sin krop ind.
Hun vendte og drejede sig, og jeg var ikke i tvivl om, at hun enten var helt ligeglad med, om jeg så hende, eller også var det netop meningen, at jeg skulle se hende. Jeg kunne trods alt alligevel ikke lide at stirre fuldstændig uhæmmet, selv om jeg havde lyst til det. Men da hun var færdig med indsmøringen mødtes vores øjne igen, ganske som de havde gjort aftenen i forvejen, og nu sendte hun mig et lille smil.
Næste aften skete der ikke noget. Men aftenen efter var hun der på ny, og jeg sad parat på min plads. Jeg havde i mellemtiden forhørt mig hos dem, jeg lejede værelset hos. Hvem bor egentlig inde ved siden af? spurgte jeg, sådan helt tilfældigt, da jeg rendte på ejeren i havegangen. Hvorfor? Spurgte han mistænksomt. Nåh, ikke noget. Men hun kan jo kigge lige ind til mig; så det er da meget rart a... Læs hele novellen
