Jeg finder mine håndjern frem, ”hænderne over dit hoved” siger jeg igen med en hård tone, du lystre igen, og er begyndt at sende mig små lyn med dine øjne, du ved godt hvor dette bærer hen. Jeg binder dine hænder fast, du rører dig næsten ikke, mumler en smule, men jeg hiver fat i dit hår og dit hoved kommer bagud, ”hvem har sagt du må tale?” spørger jeg hårdt og lige ind i dit ansigt, du er sur nu kan jeg mærke. Jeg tager et førergreb på den ene arm og løfter dig op og stå, går ind i din stue, stiller dig midt i det hele, presser dig ned på knæ igen, du vil helst ikke kan jeg mærke, men du gør det til sidst da du mærker mit knæ på din hase. Jeg går over og trækker gardinerne for, tager min jakke af, sætter mig foran dig på din ”puf” kigger dig dybt ind i dine øjne, og smiler, tager et tørklæde frem og rækker det mod dit hoved, binder det stramt for dine øjne, du ryster dit hoved, som om det skal af igen, men det sidder fast, finder en saks frem fra min taske, ”klipper” 2 gange oppe ved dit øre, du nærmest skriger ”NEJ!” da du hører lyden af saksen. Men for sent, den er på vej igennem dit tøj din trøje ryger hurtigt det samme med din top, jeg hiver dig op og stå igen ved at trykke dig under dine øre i begge sider på en gang, det virker, du kommer hurtigt op, står lidt nervøst og kigger dig omkring, jeg går om bag dig, lader det kolde s... Læs hele novellen