Pludselig gik det op for hende at hun ikke kunne genkende noget. Hun vidste ikke hvor hun var. Hun hørte skridt bag sig og blev en smule paranoid, men hun kunne ikke helt tænke klart så hun slentrede bare af sted. Hun så en park og besluttede sig for at skyde genvej igennem den. Hvor længe havde hun gået? Hun kiggede sig omkring. Den park var lidt større end hun havde troet.. hun kunne ikke huske hvilken vej hun var kommet ind, eller hvilken vej hun ville ud.. "har du brug for hjælp?" hun for sammen. Hun vendte sig om at hun kunne se at der stod en mand. Hun kunne ikke se hans ansigt fordi hendes syn var så sløret. "Øh jeg kan ikke finde hjem". Han gik roligt rundt om hende, hun prøvede at følge ham med blikket men det gjorde hende om muligt mere svimmel. Hun faldt på knæ, og holdt en hånd på sin pande.
"Hvor bor du henne?" "Jeg kan ikke huske det", hun prøvede at rejse sig men faldt bare sammen igen.. han gik stadig rundt om hende "hvor bor du henne" spurgte han igen.. hun prøvede at samle tankerne.. han satte sig bag ved hende, meget tæt på hende .. "hvor bor du henne?" .. hun følte sig så forvirret, endnu mere end før.. han lagde sin hånd på hendes skulder, hun bemærkede det ikke i kampen for at huske hvor hun boede .. "jeg kan ikke huske det" .. svarede hun igen, imens han kørte sin hånd ned i hendes bluse og fik et fast greb om hendes ene bryst.. hun holdte stadig sin hånd på sin pande og kæmpede for at holde sit hoved oppe.. "jeg kan ikke huske det" .. gentog hun.. han tog sin anden hå... Læs hele novellen
