Det hele startede ud med mad og hygge for alle os venner, der var lagt op til det helt store hygge. Vi sad alle og snakkede, grinte og fortalte gamle historier, det var super hyggeligt. Vi drak, legede lege, sang og dansede. Som aftenen skred frem og vi alle sammen blev mere og mere fulde. Du vendte dig om mod mig, spurgte om vi ikke lige kunne gå en tur, for du havde brug for at snakke. Og uden at tænke nærmere over det, gik jeg selvfølgelig med dig.
Vi nåede ned på en legeplads 1 km fra hvor festen blev holdt. Du sad bare og kiggede på mig. Jeg spurgte ind til dig, ville da selvfølgelig hjælpe med, hvad det nu end var der gik dig på. Men nej, du greb fat i mig, prøvede at kysse mig. Jeg gjorde modstand, prøvede mange gange at få dig til at stoppe, men du blev ved. Du var for stærk, jeg kunne ingenting gøre. Jeg græd.. Du tog hvad du åbenbart kom for. Den dag mistede jeg alt for dig. Hvordan kunne du få dig selv til det? Du var min bedste ven.
Jeg gik stille og alene tilbage til festen, tog mine nøgler til min knallert, som jeg havde på det tidspunkt. Min bedste veninde kom ud, hun kunne med det samme se jeg var helt ødelagt. Hun kørte med på den knallert. Jeg var så fuld og så ked af det, som man overhovedet kunne blive. Og ende helt galt det skulle det da, vi kørte galt.
Heldigvis skete der ikke noget med os, men jeg var skyld i hun kom med i faldet. Endnu flere tårer faldt ned over min kind. Min verden var ødelagt, intet kunne få mig op igen. Men gud ske tak og lov for de venner jeg har, de hjalp mig alt hvad de kunne. De fik mig igennem den værste tid i mit liv. Jeg vil være jer evigt taknemmelige. I er alt.
