Jan var den første. Det er efterhånden nogle år siden. Jeg er blevet stadig ældre, og mine elskere er blevet stadig yngre. Han var 18 dengang, og jeg 43. Jan var ligeglad med min alder. Han ville bare elske og elske og elske. Sådan kaldte vi det så indbyrdes. Selv om jeg inderst inde kalder det at kneppe. For det var - og er - kun det, jeg havde - og har - behov for. Allerhelst ville jeg have elsket med Finn, min mand, men han kan ikke. Han var allerede dengang impotent, mens jeg med årene blevet mere og mere liderlig. Nærmede mig vist allerede dengang nymfomanstadiet. Sådan er jeg stadig.
I samvær med unge mænd får jeg orgasme på orgasme, for de kan igen og igen og igen. Finn får – siger han - fuld tilfredsstillelse ved at se mig blive kneppet af andre mænd. Jo yngre des bedre. For så behøver han ikke frygte, at jeg går fra ham. En dame på 60 forlader ikke en mand på 85, som hun elsker - og som en dag vil efterlade hende en formue - som hun kan købe unge elskere for. Min mand er altså 25 år ældre end jeg. Finn tror den dag i dag, at jeg tog ham for pengenes skyld. Men det er ikke sandt. Jeg elskede ham, da jeg var 25 og han 50. Og jeg elsker ham stadig. Men jeg vil advare alle unge piger om ikke at gifte sig med 25 år ældre mænd. Ét er at være 25 og 50. Noget andet at være 50/75… eller som vi er nu: 60 og 85.
Allerede før vi blev gift, fortalte Finn mig, hvad jeg selvfølgelig allerede havde opdaget: At han var ved at blive impotent. Han og jeg har sammenlagt nok kun elsket sammen på gammeldags manér 10-15 gange. Men her er ’elsket’ til gengæld det rigtige ord, for Finn og jeg elsker den dag i dag hinanden. Nu, hvor han slet mere kan få rejsning, kun ’udløsning’ ved at se mig blive kneppet. Han kan give mig orgasme med tungen og fingrene og frække ord. Men 5 minutter efter tænker jeg kun på købmandens buddreng eller det, der er... end... Læs hele novellen
