Jeg var vant til at have med hunde at gøre, da jeg kom til at sidde ved siden af Pernille. Vi havde det svært sammen i starten; hun en klassisk sydlandsk skønhed; mørk og lidt buttet med en til tider for voldsom temperament, jeg slank og lys med et roligt, godmodigt gemyt. Efterhånden fandt jeg ud af at Pernille skulle tackles som en hund; blev hun for strid skulle hun sættes på plads, venligt men bestemt. Til gengæld fik jeg en god veninde i Pernille. Én som jeg havde behov for i de nye uvante omgivelser i storbyen. Omvendt havde Pernille brug for min hjælp i skolen, da hun havde svært ved at koncentrere sig, hvor indlæringen gik let nok for mig.
Vi begyndte også at være sammen uden for skoletiden. Mest hjemme hos hende; og det hænger nok sammen med, at hos os var der en slående lighed med måden jeg håndterede hundene og hende. Det måtte heller ikke være rart at blive konfronteret med for Pernille. Hun skulle altid skifte til en lille fræk kjole, når vi kom hjem på Pernilles værelse. Hvis hun kunne få min opmærksomhed under tøjskiftet, yndede hun at vise sig frem i de meget små trusser, især ville hun gerne vise sine bryster frem, der var ret store for en pige, der lige var fyldt 15 år. Vi var jo stadig i puberteten og var meget interesserede i hvordan vores kroppe udviklede sig, så jeg fandt det ikke påfaldende at Pernille viste sig frem og ville høre min mening om hendes krop.
Vi skulle først og fremmest have lavet lektierne og her sad vi tæt sammen ved hendes skrivebord eller vi sad over for hinanden ved sofabo... Læs hele novellen
