Hun havde da haft forskellige affærer eller forhold men havde ikke haft bofællesskab med nogen af dem. Hun var en flot og moderne kvinde på 36 år, der arbejdede indenfor sundhedssektoren.
Jonas havde altid været en frisk dreng med gode kammerater og omgangskreds, så hun var lidt stolt af ham og af deres indbyrdes fortrolige forhold.
De boede i et lille hus for enden af en blind vej i en mindre provinsby. Jonas havde ofte kammerater og såmænd også piger på hans egen alder på besøg. I det hele taget var han vel anskrevet i alle kredse.
Enken, der hos Lone var også populær og havde en ganske pæn omgangskreds. Hun havde ofte fået spørgsmål om hun ikke kunne tænke sig at leve i et parforhold og en gang imellem morede det hende at svare at hun jo levede i et parforhold med Jonas og det skulle ikke laves om foreløbig.
Det svar lå der kun det i, at hun under hans opvækst ikke ville skabe usikkerhed i hans liv, og siden måtte hun se, hvad der kom.
Men det går ikke altid som man tror eller håber. En gang imellem går det værre og af og til bedre og endelig går det til tider sådan, at man ikke ved om det er værre eller bedre, end det man havde forestillet sig, og netop sådan kom det til at gå med Jonas og hans mor Lone.
Lone havde flere gange bemærket at Jonas overfor sine venner en gang imellem sagde: "Skal du ha et dask af anakondaen?" Hun var usikker på hvad der lå i det, så hun besluttede at tale lidt med Jonas om det samme aften. Hun var netop kommet ud af badet, da Jonas kom fra fodbold.
Hun tog et par trusser og en kimono på. Hun lavede te og de satte sig begge i sofaen og hyggesnakkede. På et tidspunkt spurgte Lone hvorfor han så tit brugte anakondaudtrykket.
Jonas grinede lidt forlegent og fortalt så, at det var dels for sjov men også fordi hans lem var meget større end kammerater... Læs hele novellen
