Karen ringede på døren, hun havde besluttet at komme på uanmeldt visit hos sin veninde Lise.
Lise åbnede døren og så lidt overrasket ud.
- Hej Karen, sagde hun smilende, det er sørme længe siden, kom indenfor.
- Ja, jeg fik pludselig lyst til at kigge forbi, sagde Karen, mens de gik ind i stuen.
- Det var da hyggeligt, sagde Lise, sæt dig ned, så laver jeg en kop kaffe. Før Karen fik sat sig, opdagede hun en stor, sort labrador, som lå i sin kurv i den anden ende af stuen.
- Nej, har du fået hund?
- Ja, det er et års tid siden, sagde Lise, jeg følte mig lidt ene efter skilsmissen, og så er det jo også lidt trygt med en stor hund i huset.
- Ja, selvfølgelig, sagde Karen, må man klappe den.
- Ja, selvfølgelig, men så må du finde dig i, at den bliver ved, sagde Lise smilende.
- Åh, det gør da ikke noget, sagde Karen og lagde sig på knæ ved siden af kurven. Hunden logrede ivrigt med halen, da hun begyndte at nusse den bag ørene og ned af ryggen.
- Nå, jeg sætter kaffen over, sagde Lise og gik ud i køkkenet. Karen lod hånden glide ned over den bløde, blanke pels, og hunden vred sig nydende om på ryggen.
- Nå, man vil kløes på maven, hviskede Karen og kørte hånden rundt på dens brystkasse. Hunden vred sig, og pludselig kom hun til at se ned mellem dens spredte bagben, hvor en lille rød, våd spids tittede frem gennem pelsen. Karen stirrede som hypnotiseret på den lille røde spids og uden rigtig at kunne forstå det, lod hun hånden glide ned på hundens bløde maveskind og masserede det blidt. Hunden lå helt stille, og hun stirrede på spidsen, som langsomt blev større og større og stak nogle centimeter frem. Hun mærkede hvordan det begyndte at stramme og klø omkring hendes kilder, som også begyndte at stivne.
Hun for forskrækket sammen, da Lise ude fra køkkenet råbte: - Det her skal fejres, jeg henter et par kager hos bageren, det tager kun 5 minutter, så kan du hygge dig med Tarzan imens.
Karen mærkede rødmen stige til ansig... Læs hele novellen
