Han klippede også pænt, og han var ikke særlig dyr, så jeg blev ved med at komme hos ham. En dag var jeg lige over i min frokostpause for at får manken tæmmet. Det var sommer, jeg havde ingen jakke på, og min skjorte stod åben i halsen. Da han havde klippet mig færdig, og var i færd med at børste de løse hår væk fra min nakke, sagde han: Du har temmelig mange hår ned ad ryggen, skal jeg ikke tage dem med det samme? Jo tak, svarede jeg, hellere end gerne.
Jeg knappede min skjorte lidt mere op. Jeg havde ingen undertrøje på. Han smøgede skjorten ned. Også meget længere ned end strengt nødvendigt, men det protesterede jeg ikke imod, for det var bare skønt at sidde sådan halvnøgen. Han klippede mig med maskinen på skuldrene og langt ned af ryggen, mens han følte efter, om der var mere der skulle tages.
Det var endnu mere dejligt. Han kiggede interesseret på mig, og hans hænder var mere kælne end saglig, når han følte ned over min bare krop. Med en blød langhåret kost børstede han så de løse hår væk. Ikke alene fra min ryg, men også fra forsiden af min krop.
Det var en skøn fornemmelse, og min pik begyndte at vokse stærkt i de tynde sommerbusker. Han så det nok, men jeg vendte ryggen til ham, da jeg rejste mig og bragte mit tøj i orden. Næste gang jeg skulle klippes, gik jeg igen derover i min frokostpause. Da han havde klippet mig, spurgte han med et glimt i øjet: Skal vi ikke gå herind i baglokalet og orden resten?
Han låste så døren og satte et lille skilt op i ruden: Middagslukning 12-13. Sådan, sagde han, nu bliver vi ikke forstyrret. Inde i baglokalet knappede han min skjorte op og smøgede den helt ned. Mens han klippede mig på skuldrene og ryggen, sagde han til mig: Du har vel nok en pæn krop. Jeg kan vældig godt lid... Læs hele novellen
