Jeg tager et sidste kig i spejlet. Retter lidt sølvspændet, der holder det mørke hår. Føler mig egentlig godt tilpas. Jeg trækker vejret dybt ind. Ser mine store bryster løfte sig. Puster langsomt ud. Så er det nu...
Jeg griber nøglerne og halstørklædet i farten og smækker døren bag mig. Jeg trisser ned af trapperne, og ude af døren møder jeg januaraftenens mørke kulde. Jeg mærker, hvordan cykelturen giver mig røde kinder. Jeg skynder mig. På vej over broen bemærker jeg vinterens skønhed. De mørke skyformationer, der bevæger sig hastigt over himlen, vinden, der suser og rusker i flag og træer, og vandet, der skummer og slår mod havnekanten. Herfra toppen af broen kan man overskue hele byen med alle dens smukke lys i vintermørket. Alt er smukt.
Benene kører rundt af sig selv, og før jeg ved af det, befinder jeg mig på banegården. Jeg kan se på skærmen, at toget sydfra ankommer i spor 1. Jeg går ud på perronen og trækker halstørklædet lidt op over ørerne. En mand kommer hen og spørger, om jeg har noget ild. Det har jeg ikke. Jeg betragter ham gå ind i rygerummet. Han henvender sig til en anden ung pige. Hun nikker og roder i sin taske. Jeg ænser kort, hun finder en lighter frem, men i det samme lyder en skinger stemme i højtaleren: "Toget fra København ankommer i spor 1 om få minutter. Vognene 15 og 16 fortsætter mod Hjørring Frederikshavn. Toget fra København ankommer ..."
Jeg drejer hovedet mod syd og ser lyset fra toget. Jeg smiler. På et splitsekund er alle tanker visket væk. Toget triller ind på sporet og standser. Folk strømmer ud med kufferter, børn og rollatorer. Men hvor er du? Jeg kan ikke f... Læs hele novellen
