Undervejs sagde min kone pludselig stop. Blev helt febrilsk, hoppede af, tog morgenkåben på og måtte løbe ned til morgenmads restaurant inden det blev for sent. Hun havde glemt sin pung på bordet og måske den stadig var der. Og der lå jeg bare fikseret i sengen. Døren gik dog snart op igen og ind kom hun. Jeg blev dog hurtigt klogere. Min kone måtte have glemt at sætte ”vil ikke forstyrres” skiltet på døren. For sammen med fodtrinene kunne jeg høre rengøringsvognen komme skramlende med ind. Jeg kunne ligesom ikke se så meget grundet bindet for øjnene, men var ikke spor i tvivl. Bekræftelsen kom da også omgående via det gisp som rengøringsdamen udstødte.
Situationen tog derefter en underlig drejning. For i stedet for omgående at forlade lokalet kom hun nærmere. Hun sagde at der var grænser ... Læs hele novellen
