Det hele startede den 22. Januar. Jeg modtog pludselig en SMS hvor der stod: Hej ven, vil du med i biografen. KH Stine.
Og jeg tænkte: Kender jeg nogen der hedder Stine?
Ja, det gjorde jeg, men det var i hvert fald 10 år siden jeg sidst havde set hende, og jeg tvivlede på at hun havde mit tlf.nr. Men jeg svarede alligevel, det kunne jo ske at vedkommende faktisk gerne ville have den person med, som SMS'en var tilsigtet.
Vi begyndte at skrive lidt frem og tilbage, og jeg tænkte: gad vide om det er nogen fra klassen der tager pis på mig?
Og da hun skrev: "Jeg kunne da godt tænke mig at vide, hvad du tænder på", blev jeg alligevel en smule mistænkelig. Men efter flere mere og mere saftige SMS'er, måtte jeg jo erkende, at hun nok var god nok.
Efter et stykke tid, hvor vi SMS'ede sammen, og senere begyndte at ringe. Aftalte vi at vi skulle ses. Vi blev enige om at mødes oppe ved hende, en fredag aften. Og sådan blev det.
Jeg tog toget om eftermiddag, og var i Århus ca. 1½ time senere. Jeg vandrede lidt rundt til at starte med, ikke fordi jeg ikke kunne finde det, mere fordi, at det nok ville være lige rigeligt meget, at finde hende rendende nøgen rundt, bare fordi jeg kom for tidligt. Og så allerførste gang man mødtes. Inden jeg gik derop, købte jeg en buket blomster, bare for at vise lidt gentleman manér den første dag.
Jeg ringede på døren...., ringede igen, og tænkte: Gad vide om det er den forkerte dag, gad vide om hun er sød, gad vide hvordan hun ser ud "live" Og til sidst, hvad har jeg dog rodet mig ud i.
Da hun åbnede døren.
Jeg stod lige et par sekunder, og tog mig selv i at være ved at styrte ned ad trappen. Hold da op for en frille, som hun stod der i sin korte, stramme kjole, der sad perfekt på kroppen. Man kunne se alt, og alligevel intet. Hendes løsthængende, rødlige hår der matchede til kjolen. Og så var hun naturlig smuk, ikke som en fotomodel, bare naturlig smuk.
Kom indenfor. Sagde hun.
I min iver for at vise hende, hvad jeg h... Læs hele novellen
