Så det var et omfattende arbejde, og det var derfor nødvendigt og hensigtsmæssigt at være iført tøj, der kunne skylles og renses. Så det foregik for mit vedkommende i gule regnbukser, Le Chameau gummistøvler og en sort regnfrakke og naturligvis gummihandsker. En af min kones kollegaer kom en dag på besøg medens vi var i gang med den sidste del af processen, hun sagde til min kone: ”Halløjsa, sikken en gummimand, du har.” Og henvendt til mig: ”Du er måske iklædt gummi fra inderst til yderst?”
Jeg smilede blot til hende – et smil som hun gengældte med et skælmsk udtryk i øjnene. Hun virkede meget interesseret, og inden hun gik udtrykte hun ønske om at komme og hjælpe, når vi skulle slagte næste gang.
Næste gang kom efter et par uger. Jeg var alene om det, da min kone var på arbejde. Hun havde nævnt overfor Hanne, som hendes kollega hed, at jeg skulle slagte den pågældende dag og godt kunne bruge en hjælpende hånd. Jeg var i fuld gang med processen, og var ved at lægge de første stykker fjerkræ i det varme vand, da Hanne dukkede op. Da hun kom, gav hun mig et dejligt knus, som nok varede lidt længere og var lidt tættere, end min kone ville have syntes om. ”Jeg klæder mig lige om,” sagde hun og forsvandt hen til bilen, hvorfra hun kort efter kom tilbage iført en dejlig, blank, rød regnfrakke og sorte feminine gummistøvler, med skafter, der nåede op til knæene, og på hænderne sorte gummihandsker.. Jeg stirrede fascineret op og ned ad hende.
Men hun smilede blot og spurgte: ” Er det den påklædning, der hører ... Læs hele novellen
