Det var ikke solen, de var ved at gå ned. Det var slet ikke månen under en sydlig varm gul himmel. Det var en skaldet lampe fra IKEA med en orange skærm. Men skæret over denne smukt hvælvede krop var mindst lige så smukt, som havde det været naturen selv, der skabte belysningen.
Jeg lå og iagttog hvordan den hævede og sænkede sig under den rolige vejrtrækning. Hun slappede af. Jeg lagde mig mere ned, så jeg så ind over landskabet, og associerede til en bakket kornmark. De små finde lyse hår glimtede næsten i lyset. Bakkerne rejste sig runde over resten af landet, og på toppen af hver, struttede en lille tinde. Jeg måtte røre. Min hånd fulgte kløften i maven - lige nøjagtigt så let, at jeg med den ene side af hånden kunne mærke den varme hud, og den anden side kunne mærke en svag kilden af de fine hår. Jeg lagde hånden varmt mellem hendes bryster. Trak den op på toppen af det ene bryst. Lod spidsen af den lille tinde kilde mig i håndfladen. Brugte så mine fingre - så let som var det en lille gul kylling jeg ville kærtegne på hovedet...
Jeg mærkede en tørst fylde mig. Tørsten efter at smage den bløde varme hud. Åbnede min mund. Sænkede den over dette lystne bryst. Tinden blev hårdere mod min tunge, og dens bløde, brede, langsomme fart omkring denne knop, gjorde hendes vejrtrækning mere og mere intens. Jeg drejede hovedet, og lod mit blik falde ned over resten af landskabet. Den lille grav midt på maven. Den let krusede kløft mellem hendes hofter – drømte et øjeblik om at fjerne disse krusninger for at kunne se - og senere mærke – kløftens bare, glatte, formfuldendte langsgående små høje…
Hendes lår dannede to bløde tanger ud i det hav af lyst, der var over det blå lagen. Min ene hånd fulgte mit blik, og tangerne deltes ved min nysgerrige berøring. Var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg reelt rørte, eller om det blot var de intense varmestråler fra hendes tændte krop, som gav mig den følelse af lykke i hånden. Snart ville jeg lade min mund følge efter. Hun vidste... Læs hele novellen
