Yvonne så op på Kaj. Hun var glad på hans vegne. Efter mange år som ungkarl, var der endelig sket det, at han havde truffet en sød pige. Men Yvonne var også lidt misundelig – på Maria. Havde hun haft lejligheden, havde hun nedlagt Kaj for længe siden, - bare for at prøve hans krop. Han virkede både til-bageholdende og interesseret hvad dét angik. Men indtil videre var de bare meget gode venner og kun-ne lave sjov med hinanden.
”Nå, hvad vil du gerne hjælpes med?” Yvonnes øjne glimtede frækt, som de plejede at gøre, når hun snakkede med Kaj.
”Jeg vil så gerne have, at Maria synes, at det er en hyggelig lejlighed. Hvis hun synes det, kan det jo være, at jeg endelig kan få hende lokket i kanen. Og da du og hun har nogenlunde samme smag, og du heller aldrig har set min lejlighed, ville jeg gerne have et førstehåndsindtryk.”
Yvonne indvilgede i, at de begge skulle tage tidligt fri og tage hjem til Kaj. Det kildede i hendes mave. Ville der ske det, hun drømte om? Kaj var ikke grim, og Yvonne havde af og til fantaseret om, hvordan hun kunne forføre ham. Men hun var opdraget som en pæn pige, og en pæn pige lod fyren tage det første skridt.
Leende nåede de op til Kaj lejlighed på 2. Sal. Kaj låste op, og Yvonne trådte ind i gangen. Hun kiggede sig omkring og konstaterede, at selv om Kaj var ungkarl, lignede det ikke en typisk ungkarle-lejlighed, - der var rent og ryddeligt. ”Nåh,” sagde hun med et glimt i øjet, ”har du ryddet op i dagens anledning?” ”Njah, - en smule. Jeg kan godt lide, at der er pænt omkring mig.”
De trådte ind i stuen, som var lys og venlig. Yvonne gik hen til vinduet og kiggede ud på gaden. ”Du har ret,” sagde hun. ”Du har en flot udsigt her oppe fra.” Hun kunne høre, at Kaj gik hen bag hende. Han lagde sine hænder på hendes skuldre og vendte hende således, at de stod ansigt til ansigt. Kaj flyt-tede sine hænder til Yvonnes ansigt, bøjed... Læs hele novellen
