Jeg trådte indenfor og blev til min forundring mødt af en storsmilende chef. "Hej Torben" sagde han, "sæt dig ned". "Vil du ha' en kop kaffe?" "Øh jo tak, gerne" fik jeg sagt og fik en serveret kop kaffe.
Så begyndte han på det som skulle blive dagens, nej sommerens, bedste nyhed: "Jo Torben, ser du... jeg er klar over at du ikke har haft et nemt forår, og sommeren har jo heller ikke været sjov. Altså det med Dorthe". "Derfor har jeg besluttet mig for at du skal have firma-sommerhuset i Blokhus hele næste uge, konen gider ikke derop i år og har købt os en tur til Kreta". "Derfor får du min uge deroppe, på den betingelse at du slapper 100 % af og får ladet batterierne op igen". "Arbejdet skal du ikke spekulere på, jeg har aftalt med Gert at han er backup for dig mens du er væk".
Jeg blev mildt sagt forbavset, men fik da sagt pænt tak og at det var betænksomt osv. Han plejer ellers at værne om den uge som en hund om en kødben, men konen havde åbenbart fået sin vilje fordi hun ville ha' noget "rigtig sol". Vi snakkede lidt om dit og dat, praktiske informationer angående huset og jeg fik drukket min kaffe og blev gennet ud med besked om ikke at komme tilbage før om en uge.
Så her sad jeg nu, i bilen på vej til Blokhus med soltaget åbent og nød den lune sensommeraften og tanken om en uge med fred og ro. På det sidste stykke vej ud til sommerhuset kunne man ikke andet end synet. Der var letpåklædte tøser overalt. "Nå ja" mumlede jeg for mig selv, universiteterne begynder jo først om 2 uger og det var fredag aften. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på man skulle p... Læs hele novellen
